Pædagogmedhjælper til Synscenter Refsnæs i Kalundborg

Har du erfaring med arbejde med børn og unge på det specialiserede social- og specialundervisningsområde? Har du mod på at indgå i undervisning, aktiviteter og omsorgsopgaver omkring eleverne? Kan du se dig selv som en del af et skoleteam, hvor der samarbejdes tværfagligt om opgavevaretagelsen?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så læs videre her.

Hvem er vi

Synscenter Refsnæs er det landsdækkende tilbud for børn og unge (0-25 år) med synsnedsættelse. Synscenter Refsnæs tilbyder specialrådgivning, udredning, kursusvirksomhed, materialeproduktion og undervisning efter folkeskoleloven med mulighed for boophold.

Skoleområdet på Synscenter Refsnæs består af en Børneskole, Efterskole, STU og SFO. Fælles for eleverne er, at de alle har en synsnedsættelse og flere af dem har yderligere multiple funktionsevnenedsættelser med omfattende omsorgs- og plejebehov.

Vores kerneopgave

Hver eneste dag arbejder vi på Skolen på Synscenter Refsnæs for at lave en god skole for de elever, som vælger os. Det er vores bidrag til Synscenter Refsnæs’ kerneopgaven at klæde eleverne bedst muligt på i forhold til at styrke deres forudsætninger for inklusion.

Opgaverne løses i et tæt tværfagligt samarbejde i skoleteams, som består af både lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Der anvendes i udstrakt grad holddannelse til at understøtte læringen og trivslen.

Hvad søger vi

Skolen på Synscenter Refsnæs søger en pædagogmedhjælper, med primære opgaver i skolens SFO og samtidig kan løse opgaver i undervisningen, aktiviteter og omsorgsopgaver omkring eleverne i med tiltrædelse 01.08.18.

Stillingen er på 35 timer pr. uge.

Dette er særligt vigtigt for os

  • Du erfaring med arbejde med børn og unge på det specialiserede social- og specialundervisningsområde
  • Du har mod på at indgå i undervisning, aktiviteter og omsorgsopgaver omkring eleverne
  • Du kan se dig selv som en del af et skoleteam, hvor der samarbejdes tværfagligt om opgavevaretagelsen
  • Du er respektfuld og anerkendende i dit samvær med eleverne
  • Du er aktivt deltagende og udviser samarbejdsevne og loyalitet over for dine samarbejdspartnere
  • Du er reflekterende og åbne for at modtage og give konstruktiv kritik
  • Du bidrager til at vækste et godt arbejdsmiljø
  • Du arbejder struktureret og er ansvarsbevidst
  • Du er en teamplayer og spiller dine kollegaer bedre
  • Du har gode relationelle kompetencer og masser af humor

Hvad tilbyder vi

Det er spændende, sjovt og udviklende at arbejde på Skolen på Refsnæs, og ind i mellem er det også krævende. Derfor er teamsamarbejde, et godt arbejdsmiljø og fleksibilitet et nøgleord hos os, derfor kan vi tilbyde dig

  • Dygtige og engagerede skolekollegaer, der glæder sig til at samarbejde med dig
  • Et godt arbejdsmiljø med dig som aktiv deltager og bidragsyder
  • Personalegoder, fx i form af at du kan gøre brug af Synscenter Refsnæs’ faciliteter (herunder svømmehal, motionsrum, idrætssal, massagestol med mere) og sociale arrangementer fra Synscenter Refsnæs’ trivselsudvalg (for eksempel DHL-stafet, festlige sammenkomster med mere)

Ansøgningsfrist

17.07.18

Ansættelsessamtaler

afholdes 19.07.18

Ansættelsesdato

01.08.18

Kontaktperson(er)

Navn: Torben Børge Jensen
Stilling: Konsulent
Email: tbjs@regionsjaelland.dk
Telefon: 21 43 66 11

Søg jobbet her

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det landsdækkende specialtilbud til børn, unge og voksne, der er blinde eller har synsnedsættelse. Alle børn og unge, der er opført i Synsregistret, kan gøre brug af vores tilbud.

Synscenter Refsnæs tilbyder: Synsprofessionel rådgivning og vejledning på Synscenter Refsnæs og skræddersyede tilbud lokalt i samarbejde med kommuner og kommunikationscentre med henblik på at understøtte inklusion. Undervisning efter folkeskoleloven med mulighed for boophold. Tilgængelige undervisningsmaterialer, der er tilrettelagt for blinde og svagsynede i vuggestuer, børnehaver og skoler. Udvikling af og rådgivning om inklusionsteknologi. Læs mere om Synscenter Refsnæs på Facebook og LinkedIn