Bøger til svagsynede småbørn

  • billede

Pædagogisk beskrivelse

Bøger til småbørn er ofte fremstillet i tykt pap, men findes også i plastik og træ.
Bøgerne har størrelse der passer til små hænder og de kan tåle at blive bidt i og suttet på. Andre bøger er fremstillet af almindeligt papir og beregnet til at kigge i.

Primær anvendelse

Bøger henvender sig til forskellige aldersgrupper.  Jo yngre barnet er, des mere simpelt skal billedmaterialet være. Jo, ældre barnet er des mere sammensatte billeder kan anvendes.  Bøger bruges til at se  billeder og blade i . En voksen kan fortælle om billederne eller læse en historie op.

Alternativ anvendelse

Hvis barnet ikke selv evner at holde om og blade i bogen, kan denne sprættes op og siderne kan monteres på en ”Ståbog”, som udlånes eller købes på Synscenter Refsnæs.

Materialet stimulerer

Bøger stimulerer barnets evne til at genkende og kode på symbolsk materiale. Barnet fanges i første omgang synsmæssigt af mønstre, farver og former. Det kan efterhånden udvikle sig til, at farver og former faktisk forestiller noget bestemt og for barnet kendt.
Når der vælges bøger til svagsynede småbørn, skal der tænkes ind, at billederne fremstår i gode kontrastforhold, at der til en start kun er en ting på hver side og at billederne ikke overlapper hinanden.

Når barnet har alderen til at forstå et handlingsforløb, er det en hjælp, hvis der i bogen er en fortløbende figur, som barnet kan kigge efter fra side til side. Eksempelvis  ”Totte og Lotte” og ”Peter Pedal”.

Barnets evne til visuelt at afsøge, finmotorisk at bladre i bogen stimuleres ligeledes.

Alternativer til materialet

Der kan til bøgerne også findes konkreter til illustration. For eksempel. vil der til bogen om Cirkeline kunne anvendes en køkkentændstikæske, tøjfigurerne Cirkeline, Ingolf og Frederik, et stykke ost, flag og så videre.

”Ståbog”.

Henvisning til publikationer

At læse med børn” De røde legepublikationer fra Synscenter Refsnæs

Børnegruppe:

0-6 år

Købes hos:

Supermarkeder og på nettet

Prisniveau:

25 – 150 DKK

Denne vare sælges hos tredjepart. Se varebeskrivelse for yderligere information.

Lignende produkter:

Indkøbskurv


Der er ikke valgt nogen materialer

Kontakt

Region Sjælland
Synscenter Refsnæs
Kystvejen 112
4400 Kalundborg
Telefon: 59 57 01 00
CVR-nr.: 29 19 06 58
E-mail: sr-ordreregistrering@remove-this.regionsjaelland.dk

Udlån af materialer

Det skal bemærkes, at udlån af materialer kun er muligt til skoler og institutioner