Idéhæfte – opmærksomhed på lugtesansen
kr.0,00
OBS! Dele af denne udgivelse kan have forældet sprogbrug og/eller manglende faglig opdatering. Udgivelsens hovedbudskaber er stadig relevante.
IDEHÆFTE
Til forældre og personale der har blinde børn
Forslag til bevidst brug af og fælles opmærksomhed på lugtesansen
af Lis Ourø Hansen og Gutte Odgaard
Den fælles opmærksomhed på lugtene skal grundlægges allerede fra det blinde barn er spæd, så barnet i cirka 2 års alderen, når det er blevet gående, kender til lugten af personer/ting/rum i sine nære omgivelser. Når blinde børn bliver gående, er de nemlig ikke så tæt på voksne, som de tidligere har været (dette gælder selvfølgelig også seende børn), og de har brug for at kunne genkende og orientere sig ved hjælp af lugtene, lydene og det, de får af informationer ved at føle på tingene.
Dette idehæfte er lavet for overskuelighedens skyld, da vi har erfaret, at det er svært at indsamle tilgængeligt materiale om lugtesansen.
Vi har i hæftet forsøgt at præcisere lige netop det, vi mener, der er det vigtigste at gøre med det blinde barn i alderen 0 til 2½ år.