Beskrivelse
Materialet
Spillet består af en trekantet plade med 12 huller, hvori der sidder cylinderformede metalpinde, som kan skubbes op og ned.
Underholdning for 2 personer.
Spillets regler
Spillet går ud på at være den sidste der trykker en pind ned. Spillerne skiftes til efter tur at trykke pinde ned. Man kan trykke 1,2,3 eller 4 pinde ned efter egen valg, dog således at de pinde, der trykkes ned, skal stå på en linje, og denne linje skal gå ud til en kant. Den spiller der trykker den sidste pind ned har tabt. Et nyt spil startes ved at vende pladen om.
Materialet stimulerer
Taktil afprøvning/afsøgning. Samarbejde hånd/hånd. Styrke samspil, vente på tur. Begyndende taktisk forståelse.
Begrænsninger
Ved brug af spilleregler kræves der en kognitiv forståelse og en udviklingsalder omkring de 5 år. Der kan også være finmotoriske begrænsninger, da brikkerne er små.
Mål-/Børnegruppe
Blinde og stærkt svagsynede børn fra 5 år og opefter.